Neptunvejs nye boliger fejret med rejsegilde

Foto: Randers Kommune.
dato

Randers Kommune har netop fejret rejsegildet for de ti kommende boliger til beboere med udviklingshandicap. De fem dobbelthuse vil rumme i alt ti boliger på 58 m2 og vil være placeret syd for de eksisterende boliger på Neptunvej.

En ny servicebygning med to aktivitetsrum er også i gang med at blive opført mellem eksisterende bygninger på Neptunvej og de ti nye boliger. Boligformen er ikke tilfældig, da den er tilpasset borgere, som ikke altid har brug for det tætte fællesskab med andre beboere.

Det er en boligform, som der er blevet bygget meget lidt af i Randers Kommune og andre kommuner.

Navnet på de ti nye boliger er Neptunhus, og de er en del af den kommende boligplan for Randers Kommunes socialområde, Boligplan II, som skal sikre flere lokale botilbud og en bedre økonomi på socialområdet.

Kilde: Randers Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.