Kom og leg teater på Jens Otto Krags Plads

Foto: Randers Kommune.
dato

Det Kongelige Teaters mobile børneunivers, Postyrium på hjul, er en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik, der bringer teatrets magi ud i hele Danmark.

I tre store containere kan skolelærere, pædagoger, børn og deres forældre træde ind i en verden, hvor de kan træne ballettrin foran et spejl, lytte til forskellige instrumenter fra orkestergraven, eller klæde sig ud og lege deres egne teaterstykker.

Siden åbningen i september 2021 har tusindvis af børn og voksne besøgt denne magiske teaterlegeplads.

Postyrium på hjul er i øjeblikket i Randers, hvor det kan opleves gratis fra den 6. til den 11. september 2023 på Jens Otto Kraghs Plads. Skoler og institutioner kan booke tid på hverdage, og Postyrium er også åben for børn og barnlige sjæle i weekenden.


https://www.randers.dk/nyheder/kom-og-leg-teater-paa-jens-otto-krags-plads/
Kilde: Randers Kommune