Adresse: Skanderborggade 5, 8940 Randers SV
Pris: 1.995.000
BOLIGEN
Villaen her på Skanderborggade 5 er løbende istandsat og renoveret, og den står derfor i en flot og indflytningsklar stand. Planløsningen egner sig særligt til unge førstegangskøbere, par eller enlige med et enkelt barn og ægteparret uden hjemmeboende børn.
Boligen fremtræder lys, indbydende og moderne, og i stueetagen venter en entré, et soveværelse med walk-in-closet, et badeværelse og et leverum med køkken, spisestue og dagligstue i åben forbindelse med hinanden. Herfra er der endda udgang til en overdækket terrasse med videre afsæt til haven.
Til sidst står kælderen med et rummeligt badeværelse med bl.a. kombineret badekar og brus, vaskerum og disponible rum i beboelsesstandard, som sælger har indrettet som værelser (ikke beboelsesgodkendt).
EJENDOMMEN
Villaen er, som tidligere nævnt, løbende istandsat og renoveret, og listen er lang - men vi kan f.eks. fremhæve, at den overdækkede terrasse samt taget på tilbygningen er fra 2012, at badeværelsesinventar og walk-in-closet er fra 2017, at brændeovnen er fra 2020, at alle vinduer er udskiftet i 2020 og at huset er malet udvendigt i 2021.
Foruden selve boligen venter der et stort skur samt en lukket og solrig have med flere solrige terrasser samt grøn beplantning, der holder sig fin året rundt.
OMRÅDET
Beliggenheden her på Skanderborggade 5 sikrer en hverdag, hvor det hele går op i en højere enhed. Der er nemlig kort afstand til dagligvarebutikker, bageri og bybus, mens børnefamilien kan glæde sig over at have skole, daginstitution og diverse fritidsaktiviteter tæt på. Vorup har en hyggelig og familievenlig atmosfære, og I vil uden tvivl også glæde jer over, at der kun er 2,2 kilometer ind til midtbyen på cykel, mens pendleren kan køre til motorvejen på kun 2 minutter.
Boligens areal: 118 m2
Værelser: 3
Grundareal: 916 m2
Ejerudgift i måneden: 1.913
Bestil en gratis salgsvurdering