Østjyllands Politi modtog fredag kl. 23.52 en anmeldelse om brand i en ejendom på Haxholmvej i Langå. Brandvæsnet blev sendt til stedet, hvor ejendommen var overtændt.
Ejendommens registrerede beboer var fraflyttet, og bygningen var ubeboet. Der var fare for, at en gavl og skorsten ville styrte sammen.
Favrskov Kommune spærrede Haxholmvej i begge retninger. Bilister henvises til at følge skiltningen for omkørsel. Vejen forventes genåbnet inden søndag.
Kilde: Østjyllands Politi