En 59-årig mand fra Egå forsøgte at sælge et stykke el-værktøj på Facebook Marketplace, men det viste sig, at han ikke var den retmæssige ejer af værktøjet. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen torsdag kl. 12.53.
Anmelderen havde set annoncen og konstateret, at el-værktøjet sandsynligvis stammede fra en byggeplads i Langå, hvor et stykke el-værktøj med ensartede markeringer manglede. Politiet besøgte den 59-årige mand, som blev sigtet for at have begået hæleri.
Manden fik lov at aflevere el-værktøjet til politiet, som efterfølgende genudleverede det til den rette ejermand.