BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du pædagog med en stærk faglig profil, der trives i et mangfoldigt og energifyldt miljø?
Hos os får du mulighed for at blive en del af en arbejdsplads kendetegnet ved et anerkendende arbejdsmiljø, mulighed for faglig udvikling i et stærkt tværfagligt samarbejde samt et rummeligt kollegialt fællesskab, hvor ligeværd og livskvalitet er nogle af vores bærende værdier.
Bostedet Høvejen er en del af Botilbuddene i Randers, der også består af 4 andre døgndækkede tilbud. På Bostedet Høvejen bor 39 borgere fordelt i 4 enheder, i boligerne i A bor 13 borgere med nedsat funktionsevne. Hverdagen på Høvejen tager udgangspunkt i borgerens behov og ønsker og er kendetegnet ved en mangfoldighed af liv og opgaver, der bliver løst på et højt fagligt niveau og i samarbejde med eksterne specialister og samarbejdspartnere.
Randers Kommunes voksen handicapplan danner rammen for det daglige pædagogiske arbejde, hvor beboernes trivsel og mestring af eget liv er i højsædet sammen med oplevelser/aktiviteter i og uden for huset. På Høvejen prioriterer vi de nære relationer og tryghed i eget hjem og fokuserer på den enkelte borgers mulighed for at mestre en tilværelse på egne præmisser, og hvor borgerindflydelse er central i vores samarbejde med borgeren.
Om jobbet i A
Vi søger to pædagoger på 30 timer til Boenhed A. Enheden består af 13 borgere i alderen 31-78 år. En del af borgerne er i dagbeskæftigelse og er ude af huset. En anden del af borgerne er stoppet i dagbeskæftigelse og er på Høvejen hele dagen.
Borgergruppen spænder bredt alders- og ressourcemæssigt, hvilket giver os mulighed for at tilbyde borgerne forskellige aktiviteter alt efter deres interesse. Som medarbejder hos os kommer du til at hjælpe borgerne i alle aspekter af deres liv, herunder indkøb, personlig pleje, kontakt til familie og venner, hjælp til økonomi og budgetlægning mm.
Vi arbejder ud fra metoden KRAP og har en anerkendende tilgang. Du skal kunne understøtte en hverdag med tydelige rammer og struktureret pædagogik udfra borgerens behov. Derudover skal du udvise stor umage i, at varetage både de socialfaglige og sundhedsfaglige opgaver og dokumentation, som du selvfølgelig bliver oplært i.
Derudover udarbejdes der hvert år borgerplaner, hvor vi bruger metoden ”mit liv, min plan” som kræver et tæt samarbejde med borgeren og andre aktører i borgerens liv.
Arbejdstiderne vil skifte mellem dag- og aftenarbejde i forholdet 1 dag:2 aften, hver anden weekend samt deltagelse i koloniture hver forår/sommer og dagsture ud af huset efter borgernes ønsker.
Vi søger derfor dig, som
- vil være i et fagligt miljø, hvor KRAP og en anerkendende tilgang er naturligt
- er opmærksom på det gode samarbejde og selv tager ansvar for et godt samarbejde og arbejdsmiljø
- har flair for IT og ser dokumentationsarbejdet som en del af kerneopgaven
- kunne arbejde i forandringsprocesser og er udviklingsorienteret i dit daglige arbejde med borgerne og dine kolleger
- er interesseret i et samarbejde på tværs af enhederne på Høvejen og værdsætte kvaliteten ved samarbejdet med andre fagligheder fx. SOSU ass og PAU
- kan trives med arbejde så selvstændigt såvel som i team
- er interesseret i relations arbejde og tager ansvar i den enkelte borgers mestring af eget liv
- har kørekort B og vil køre Høvejens busser
- har en anerkendende tilgang, let til smil og et godt humør
Vi tilbyder
- en arbejdsplads, hvor vi samarbejder – giver følgeskab til hinandens opgaver og fælles beslutninger
- et anerkendende arbejdsmiljø, hvor der er plads til at stå i spidsen for opgaver og tage lederskab på disse
- en udviklingsorienteret arbejdsplads, der anerkender nye ideer og tiltag som kommer borgerne og andre til gode
- engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der tager ansvar og bidrager til løsningen af vores fælles opgave, og hvor alle tilbydes uddannelse i metoden KRAP
- mulighed for stor indflydelse og ansvar på hverdagen sammen med borgerne
- en rummelig arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi vil hinanden og skaber rum til masser af smil og grin
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Krause på mette.krause@randers.dk.
Eller på telefon 30 56 78 39 i tidsrummet kl. 9.00 til 15.00 på hverdage.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der afholdes samtaler mandag den 28. juni 2023
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest den 22. juni 2023.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Høvejen 23, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111047
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843760