Sundhedsfagligt personale til Huset Nyvang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se fordelen ved at arbejde i weekenden og have fri i hverdagene, så se her.

Vi prøver noget nyt og søger sundhedsfagligt personale som vil arbejde fredag, lørdag og søndag hver eller hver anden uge.

På Huset Nyvang er beboerne vores kerneopgave. Vi bestræber os på at have et højt fagligt niveau på alle områder og har fokus på at skabe et godt hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og interesser.

Personalet er sammensat af flere forskellige faggrupper, blandt andet: centersygeplejersker, farmakonom, demens sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og pædagogiske assistenter. Derudover har vi to centerterapeuter, aktivitets medarbejdere og husassistenter, som er behjælpelige med at gøre rent i beboernes lejligheder samt servere/anrette morgenmad og middagsmad.

Vi arbejder alle ud fra personcentret omsorg og personcentret ledelse. For os er det vigtigt der er psykologisk tryghed. Trivsel er et vigtigt element for at kunne skabe faglig udvikling, derfor sætter vi det højt.

Vi arbejder med Tom Kitwoods omsorgsteori, som først og fremmest handler om at se det andet menneske som et unikt menneske. Som et menneske, der skal anerkendes og respekteres, og som har sig egen livshistorie og personlighed.

Vi ønsker os en kollega der

  • der brænder for og har lyst til at arbejde med borgere med demens
  • sætter en ære i at yde pleje og omsorg med høj faglighed
  • har en stor portion tålmodighed, kan håndtere en til tider kompleks arbejdsdag og selvstændigt kan træffe beslutninger.
  • trives i helhedsplejen og bidrager til, at beboerne oplever tryghed i deres hverdag
  • har en positiv tilgang til samarbejdet med kollegaer, borgere og pårørende.
  • vægter arbejdsmiljø højt – trives du og dine kollegaer, så trives beboerne også
  • er stabil, engageret og ansvarsbevidst
  • har lyst til at deltage i møder, temadage og andre personalemæssige tiltag.

Praktiske informationer
Vi søger en dagvagt på 20-24 timer pr uge.

Vagterne ligger fredag, lørdag og søndag.
Stillingen kan evt. deles i 2.
Ansøgningsfrist den 1. september 2023.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Opstart: Snarest

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du kan læse mere om vores plejecenter via følgende link Huset Nyvang.

Henvendelse til:
Centerleder Cate Karlstad. Mail: Cate.karlstad@randers.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Rindsvej 4-6, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112551

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875669

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet