Pædagoger pr. 01. august 2023 - Dagtilbud Midt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her er et tilbud du ikke kan sige nej til - ledige stillinger i et spændende Dagtilbud i Randers Kommune

Stillingerne er lige nu fordelt i følgende institutioner

  • Børnehuset Jennumparken en pædagog, 32-35t timer om ugen
  • Børnehuset Lindehuset to pædagog 35-37 timer om ugen
  • Vuggestuen Firkløveren en pædagog 30 timer om ugen
Dagtilbud Midts menneskesyn bygger på tillid og vi tror på det bedste i andre mennesker. Vi er nysgerrige på andres perspektiver, hvilket både er børn, forældre og samarbejdspartneres perspektiver. Og vi har høje forventninger til alle, da vi tror på, at vi alle vokser af og udvikler os, når nogen forventer noget af os.

Vi arbejder med en differentieret tilgang til læring, hvor didaktikken tager udgangspunkt i børnenes udvikling og interesser. Den daglige praksis er funderet i Neuropsykologisk relations pædagogik (NPRP) og ICDP, ligesom anerkendelse og ressourcesyn er fast integreret i hverdagen. Som medarbejder hos os, får du mulighed for at være med til at skabe et solidt fundament, hvor børnene kan udvikle sig og hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Du får som nyansat tilbudt et introduktionsforløb i NPRP. Vi arbejder med TRASMO

Vi søger pædagoger med stærke relationskompetencer både i relation med børn og forældre, samt pædagoger der kan bidrage i faglige refleksioner, hvor vi kan være nysgerrige på hinandens perspektiver og som vil engagere sig i at udvikle vores faglige ståsted.

Du skal kunne arbejde med aldersgruppen 0-6 år, og det er vigtigt at du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt og kan arbejde systematisk med planlægning/evaluering, så I når omkring de opsatte mål for børnegruppen.

Vi arbejder med udgangspunkt i den styrkede læreplan og du skal kunne koble dig til vores pædagogiske tilgang NPRP – vi arbejder med læring hele dagen. Vores pædagogiske afsæt er, at vi som ansatte skal justere os til den aktuelle børnegruppe.

Herudover er det vigtigt at du har følgende kompetencer
  • Kan forholde dig nysgerrig og åbent til egen praksis
  • Kan forholde dig både til børnegruppen samt det enkelte barn.
  • Har lyst til at indgå i faglig udvikling og byde aktivt ind
  • Er mødestabil og loyal
  • Kan bidrage positivt til samarbejdet med forældre og kollegaer
  • Kan bidrage positivt til udviklingen af Dagtilbud Midt

Vi tilbyder et Dagtilbud med børn og forældre fra mange kulturer og forskellige opvækstvilkår. Vi har mange børn og familier i udsatte positioner. Vi har et særligt fokus på at bruge vores omsorgsfulde jeg i mødet med andre mennesker og nye medarbejdere tilbydes introduktion i NPRP, så vi alle arbejder ud fra samme udgangspunkt.

For at få større viden og indsigt til Dagtilbuddet og de forskellige afdelinger henviser vi til vores hjemmeside (link indsat), samt vores pædagogiske læreplan.

Børnehuset Jennumparken er beliggende i Randers Nordby i det som betegnes som et boligudsat område. Vores børn og forældre kommer fra mange forskellige kulturer og opvækstvilkår. Størstedelen af vores børn og familier er udsat af den ene eller anden årsag. Vi søger en kollega, som brænder for arbejdet med denne målgruppe. Vi har tre forskellige legepladser som alle tilbyder noget forskelligt. Vi er beliggende få min. gang fra Nordrefælled, som er et naturskønt område med mange fordybelsesmuligheder for børnene.

Vuggestuen Firkløveren er beliggende i Randers C og er en vuggestue med 70 børn, der er fordelt på 5 stuer. Der arbejdes ud fra det fælles pædagogiske grundlag NPRP. Vuggestuen er omgivet af gode uderum og indenfor. Der arbejdes med mulighed for mange forskellige lege- og læringsmiljøer, af vores læringsmiljøer og inddragelse af børneperspektivet. Lige nu er vi i gang med en proces om hvordan vi sammen kan udvikle vores kultur i huset.

Børnehuset Lindehuset er beliggende i Randers C og er normeret til 43 børnehavebørn, fordelt på 2 grupper og 26 vuggestuebørn, fordelt på 2 grupper. Vores børn og forældre kommer fra mange forskellige kulturer og med forskellige opvækstvilkår. Lindehuset har en dejlig legeplads med grønt legeområde, hvor der er rum for at skabe læringsmiljøer.
Vi har 16 medarbejdere på stuerne, og to køkkendamer. Der arbejdes i både små og større grupper stuevis og på tværs i afdelingen.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan den pædagogiske leder kontaktes
  • Børnehuset Jennumparken, Bente Kannegaard 30 34 52 80
  • Vuggestuen Firkløveren, Camilla Meier Østergård 24 65 14 06
  • Børnehuset Lindehuset, Lone Taasti 23 46 57 74
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse. Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Den 20. juni 2023, hvor ansøgningen sendes elektronisk via linket på denne side.

Husk at skrive den ønskede afdeling på din ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. juni for Firkløveren og Lindehuset og den 29. juni for Jennumparken.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Rindsvej 2, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111334

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848016

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet