BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Langå Skole er en dynamisk folkeskole med ca. 425 elever, som er i en spændende udvikling. Vi har tradition for et stærkt og tæt forældresamarbejde. I Randers Kommune arbejder vi med afsæt i skolen for alle. Herunder elevernes trivsel og fællesskaber, samt professionelle, inkluderende og motiverende læringsfællesskaber. Vi har fokus på det pædagogiske værtskab, som Rasmus Alenkær beskriver det, og arbejder systematisk med at implementere det på alle årgange.
Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk og kulturfag i udskolingen og som har en solid erfaring i at føre til eksamen. Stillingen indeholder også AKT-lektioner primært tilknyttet udskolingen.
Vi søger en lærer, som er en fagligt velkvalificeret, udviklingsorienteret samt kompetent og relationel klasseleder. En lærer som ønsker at arbejde inkluderende og tør sætte sig selv i spil i forhold til kolleger, elever og forældre.
Vi forventer, at du
- Brænder for at alle elever skal blive så dygtige som muligt
- Ser relationen som en vigtig forudsætning for at lykkes med eleverne
- Brænder for dine fag og har ønske om at videreudvikle dit pædagogiske og didaktiske virke i samarbejde med andre lærere
- Kan samarbejde med kerneteamet samt andre fagpersoner om den bedst mulige indsats for den enkelte elev
- Har linjefag i dansk og kulturfag - gerne kombineret med andre fag
- Kan føre 9.kl til eksamen til sommer
Vi tilbyder
- En skole med engagerede og fagligt kompetente lærere og pædagoger, der er optaget af at gøre en forskel for eleverne
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har en positiv og anerkendende tilgang til de opgaver, vi skal løse
- Et godt samarbejde lærere, pædagoger, ledelse, forældre og skolebestyrelse imellem.
- Alle nyansatte tilbydes desuden at blive en del af et netværk på tværs af skolerne i Randers Kommune. Der vil bl.a. være mulighed for erfaringsudveksling samt intro til skoletjenester m.m.
Stillingen er på fuld tid.
Løn sker efter gældende overenskomst og ansættelsen er senest fra 1. november 2024 og gerne før.
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 24. september kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 27. september.
Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis, udtalelser og angiv gerne referencer.
Yderligere oplysninger
Se mere på vores hjemmeside www.langåskole.dk eller ring på telefon 89 15 40 20 og få en snak med viceskoleleder Carina Sloth eller skoleleder Morten Jakobsen. Du er naturligvis også meget velkommen til at kigge forbi et af Randers Kommunes attraktive hjørner efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Langå Skole, Vennevej, 8870 Langå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109863