Langå Kulturhus og Station K har slået pjalterne sammen for at byde på en helt ny type fællessangsaftener, der strækker sig hen over vinteren og det tidlige forår i 2025. På syv udvalgte aftener vil byens gamle byrådssal fyldes med kendte og mindre kendte sange, som vi synger sammen.
Spændende historier fra hemmelige gæsterHver aften byder også på en spændende historie fra en hemmelig gæst, som har en særlig tilknytning til egnen. Gæsterne vil i samtale med Martin Døssing Ottosen dele personlige beretninger om alt fra livets store omvæltninger til nørdede interesser.
Martin Døssing Ottosen ved roretDet er pianist og kulturarrangør Martin Døssing Ottosen, der styrer aftenerne fra flyglet. Martin, kendt fra bandet "Sorten Muld" og koncertforedragene "Stemmer i Voks", sørger for at tilrettelægge indholdet med inspiration fra de ønsker, der kommer fra de fremmødte. Martin har tidligere haft stor succes med fællessangsarrangementer i Langå, herunder det populære "Syng fra den blå på Station K".
Praktisk information
Dato: Tirsdag 25. marts 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Kulturhuset Langaa, Bredgade 4, 8870 Langå
Entré: 30 kr pr. gang eller 150 kr for alle 7 aftener
Arrangør: Station K
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her