Engageret lærer til Langå Skole med fokus på dansk, musik og engelsk i indskolingen og mellemtrinnet

dato

Der findes skoler – og så findes der Langå Skole. Her mærker man noget særligt, når man træder ind ad døren. Et ”Langåsk” fællesskab præget af nysgerrighed, kreativitet, nærvær og respekt. Vil du være med i vores fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel, og har du hjertet på rette sted? Så kom og bliv en del af holdet.

Langå Skole er en veldrevet folkeskole med omkring 430 elever og 60 engagerede medarbejdere fordelt på skole, SFO og specialklasseafdeling (Satellitten). Vi har to spor fra 0.–9. klassetrin og et godt samarbejde mellem almen- og specialområdet. Undervisningen kendetegnes ved høj faglighed og variation, hvor traditionel undervisning kombineres med projektarbejde, udeliv og temaforløb.

Vi arbejder ud fra Randers Kommunes Fælles Børne- og Læringssyn og Den Tværfaglige Samarbejdsmodel, og vi lægger vægt på, at god skole skabes i fællesskab mellem elever, medarbejdere og forældre. Inspireret af Rasmus Alenkærs begreber om Værtskab og Medværtskab arbejder vi med at skabe rammer, hvor alle føler sig som en del af et fællesskab - set, inkluderet og betydningsfulde.

Hverdagen på Langå Skole er præget af tydelig struktur, fællesskaber og stærke traditioner – fra morgensang og skolefester til fokusdage og lokale arrangementer. Her går læring og trivsel hånd i hånd for at skabe den bedste hverdag for alle.

Vi har en tydelig ambition: Langå Skole vil være førstevalget – for både elever, forældre og medarbejdere.

Vi søger:
En lærer, der kan indgå i et kerneteam som dansk- og klasselærer i indskoling/mellemtrin, som brænder for musikundervisningen, og som kan varetage engelsk på disse trin også. Andre fagkombinationer kan også være interessante.

En lærer, som er fagligt velkvalificeret, udviklingsorienteret, men som først og fremmest har fokus på det relationelle og inkluderende i sin klasserumsledelse. Og som i samarbejde med øvrige teammedlemmer evner at arbejde inkluderende og på tværs af årgangen, hvor det giver mening for elevernes læring.

Du kan nikke genkendende til, at du

  • Brænder for at alle elever skal føle sig som en del af fællesskabet og blive så dygtige som muligt
  • Kan samarbejde med kerneteamet samt andre fagpersoner om den bedst mulige indsats for både den enkelte elev samt hele klassen og årgangen
  • Har ønske om at videreudvikle dit fagfaglige, pædagogiske og didaktiske virke i samarbejde med dine lærer- og pædagogkolleger
  • Bidrager til det fortsatte gode arbejdsmiljø og samarbejde på både kerneteam-, årgangs- og afdelingsniveau med øje for skolen som helhed
  • Er læreruddannet og har linjefag eller tilsvarende kompetence i dansk, musik og engelsk gerne kombineret med andre fagkombinationer.

Vi tilbyder
  • En skole med engagerede og fagligt kompetente lærere og pædagoger, der er optaget af at gøre en forskel for vores elever
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har en positiv, løsningsorienteret og anerkendende tilgang
  • Et godt samarbejde lærere, pædagoger, ledelse, forældre og skolebestyrelse imellem
  • Alle nyansatte tilbydes desuden at blive en del af et netværk på tværs af skolerne i Randers Kommune. Der vil bl.a. være mulighed for erfaringsudveksling samt intro til skoletjenester m.m.

Den ”Langåske” kultur er en del af vores skole
Vores skole scorer højt på APV og trivselsmålinger. Hos os får du en skole med stærke værdier, engagerede medarbejdere og et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og humor. Du bliver en del af en skole med rødder i lokalsamfundet og udsyn mod verden – en skole, hvor både børn og voksne trives, og hvor vi sammen udvikler fremtidens folkeskole.

Vil du vide mere, kan du kontakte skoleleder Carina Sloth på telefon 89 15 40 26 eller viceskoleleder Bitten Nørgaard Mikkelsen på telefon 89 15 40 24.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi efter aftale – vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Vi indhenter børne- og straffeattest. Vedlæg venligst uddannelsesbevis, udtalelser samt andre relevante bilag og angiv gerne referencer.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 2. juni 2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Langå Skole, Vennevej, 8870 Langå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c1198d71-8345-4643-affd-e11096a6fdb9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet