Bliv viceskoleleder i et stærkt og engageret fællesskab på Langå Skole

dato

Der findes skoler – og så findes der Langå Skole

Her mærker man noget særligt, når man træder ind ad døren. Et ”Langåsk” fællesskab præget af nysgerrighed, kreativitet, nærvær og respekt.

Vil du være med i vores fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel? Har du hjertet på rette sted? Så kom og bliv en del af et stærkt ledelsesteam, der arbejder strategisk med både faglighed og trivsel.


Om os
Langå Skole er en veldrevet folkeskole med omkring 430 elever og 60 engagerede medarbejdere fordelt på skole, SFO og specialklasseafdeling (Satellitten). Vi har to spor fra 0.–9. klassetrin og et godt samarbejde mellem almen- og specialområdet. Undervisningen kendetegnes af høj faglighed og variation, hvor klassisk undervisning kombineres med projektarbejde, udeliv og temaforløb.

Vi arbejder ud fra Randers Kommunes Fælles Børne- og Læringssyn og Den Tværfaglige Samarbejdsmodel, og vi lægger vægt på, at god skole skabes i fællesskab mellem elever, medarbejdere og forældre. Inspireret af Rasmus Alenkærs begreber om Værtskab og Medværtskab arbejder vi med at skabe rammer, hvor alle føler sig som en del af et fællesskab, set, inkluderet og betydningsfulde.

Hverdagen på Langå Skole er præget af tydelig struktur, fællesskaber og stærke traditioner – fra morgensang og skolefester til fokusdage og lokale arrangementer. Her går læring og trivsel hånd i hånd for at skabe den bedste hverdag for alle.

Vi har en tydelig ambition: Langå Skole vil være førstevalget – både for elever, forældre og medarbejdere.

Om stillingen
Som viceskoleleder bliver du en del af et stærkt ledelsesteam, der udover vores kommende viceskoleleder, består af skoleleder, pædagogfaglig leder og afdelingsleder af Satellitten. Vi har fokus på at skabe fælles retning, udvikling og fordeling af ledelsesopgaverne i tæt dialog. Du får ansvar for både pædagogisk og administrativ ledelse i tæt samarbejde med ledelsesteamet. Du vil indgå i arbejdet med skolens fortsatte udvikling, og du får mulighed for at præge både organisation, personale og læringsmiljøer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er relationsstærk og kan indgå i tæt samarbejde med medarbejde og forældre – også når det er svært
  • har pædagogisk indsigt og gerne ledelseserfaring fra skoleverdenen, herunder betydningen af at arbejde i en politisk styret organisation
  • er en tydelig leder, der med tillid, ordentlighed og respekt, vil og tør, i samarbejde med det øvrige ledelsesteam, tage beslutninger og delegere til yderste led i organisationen
  • bidrager aktivt til et professionelt læringsfællesskab, og går forrest ift. personalets faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling gennem Værtskab og Medværtskab
  • brænder for og har erfaring med at arbejde med elever, der har brug for lidt ekstra – herunder afholdelse af netværksmøder og samarbejde med PPR
  • har interesse i at videreudvikle vores Ressourcecenter herunder vores Mellemform
  • har relevant lederuddannelse, er i gang med eller har interesse i at påbegynde én

Den ”Langåske” kultur er en del af vores skole
Hos os får du en skole med stærke værdier, engagerede medarbejdere og et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og humor. Du bliver en del af en skole med rødder i lokalsamfundet og udsyn mod verden – en skole, hvor både børn og voksne trives, og hvor vi sammen udvikler fremtidens folkeskole.

Praktisk information
  • 1. samtale: mandag den 8. december fra kl. 14.00
  • 2. samtale: onsdag den 17. december fra kl. 14.00
Ansøgere, der udvælges til samtale, vil blive inviteret telefonisk fredag d. 5. december.

Kandidater, der går videre til 2. samtale, gennemfører en personlighedstest, som følges op med en tilbagemelding.

Der vil desuden indgå case-arbejde i forbindelse med 2. samtale.

Vil du vide mere, kan du kontakte skoleleder Carina Sloth på telefon 89 15 40 26 / 23 48 30 04 eller besøge vores hjemmeside.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi efter aftale – vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Langå Skole, Vennevej, 8870 Langå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0821dda8-a2e9-4907-80d2-a63177588ac8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet